📸 Brug af billeder

Du har fuld brugsret til dine billeder – de er dine til at bruge, som du vil!

Beskær og print billederne så meget du vil – jeg leverer dem digitalt (medmindre andet er aftalt).

Husk dog: Billederne må ikke videresælges eller gives videre til 3. part. Jeg har stadig ophavsretten.Ingen filtre eller redigering – jeg er stolt af mit arbejde og vil gerne kunne stå inde for det.

Jeg gemmer dine billeder i 2 måneder efter levering. Mister du dem, sender jeg dem gerne igen – helt gratis.Vil du have billederne slettet før de 2 måneder? Send mig en besked, så ordner jeg det.

⚖️ Ophavsret Jeg, som fotograf, har ophavsretten til alle billeder taget under fotosessionen.

Når du køber en fotosession, får du fuld brugsret, men det betyder ikke, at ophavsretten overdrages.

Billederne må ikke videresælges, overdrages eller anvendes kommercielt uden skriftlig tilladelse.

Enhver uautoriseret brug af billederne uden min tilladelse vil blive betragtet som brud på ophavsretten.

💻 Brug af dine billeder i min markedsføring

Hvis du har givet tilladelse til, at jeg må bruge dine billeder på fx min hjemmeside eller sociale medier, kan du altid trække samtykket tilbage – bare send mig en mail, så fjerner jeg dem.

Vigtigt: Ved trykte medier skal du være opmærksom på, at ændringer først kan ske ved produktion af nye materialer.

✨ KrediteringJeg bruger ikke vandmærker på dine billeder – med undtagelse af TFP-sessioner, hvor vandmærker altid anvendes.Det er helt frivilligt at kreditere mig online – men det gør mig selvfølgelig glad!Vil du linke til mig? Her er mine sider:

🌐 Hjemmeside📸 Instagram👍 Facebook

🖨️ PrintPrint bestilles først hos trykkeriet efter modtaget betaling.

Print refunderes ikke efter bestilling.

Alle print leveres i folieindpakning for at beskytte dem.

Leveringstid for print er ca. 7 hverdage fra betalingsdatoen.

Jeg kan desværre ikke tilbyde forsendelse på nuværende tidspunkt – print skal afhentes i studiet.

🖼️ Levering af galleri

Dit digitale galleri leveres inden for 3-4 uger efter fotosessionen.

Her kan du udvælge det antal billeder, der følger med din pakke, eller vælge at tilkøbe resten af galleriet mod merbetaling.

🔄 Omshoot

Er du ikke tilfreds med resultatet? Jeg tilbyder et omshoot for en merpris på 350 kr. til dækning af studieudgifter.

👩‍👧‍👦 For private kunder

📅 Bookinggebyr

Der opkræves et bookinggebyr på 400 kr. ved reservation.Gebyret sikrer din tid i kalenderen og kan derfor ikke refunderes.

Restbeløbet betales på dagen før fotograferingen går i gang.

🔄 Ombookning

Skal du rykke din tid? Intet problem! Bare giv besked senest 96 timer før vores aftale.

💼 For erhvervskunder

💳 Fakturering

Erhvervskunder faktureres, når fotograferingen er udført, og billederne er sendt til gennemsyn. Betalingsfristen er 8 dage.

➕ Ekstra ydelser

Eventuelle ekstra services faktureres separat ved bestilling.